Du er her:
Mottaker: NILS LUND
Datering:4. mars 1887
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr boghandler Lund!
Siden nytår har jeg mange gange stået i begreb med at lade Dem høre et par ord fra mig, men stadig er der kommet noget ivejen. Jeg har jo også tildels ført et bevæget rejseliv i denne vinter og har derhos været og er fremdeles overlæsset med en hel del extraordinær brevskrivning. Af disse grunde håber jeg De undskylder min lange taushed.
Jeg beder Dem modtage min hustrus og min egen bedste tak for Deres ulejlighed ved anskaffelsen af de ifjor høst omskrevne oste. Disse kom i rette tid og i god behold hertil og
 
 
Faksimile
befandtes at være af den aller fortrinligste beskaffenhed. Vi har endnu en stor del i behold. Men næste gang skal jeg henvende mig til firmaet direkte. Jeg har mærket mig adressen.
Ligeledes takker jeg for den i Deres venlige skrivelse af 14. Januar tilsendte veksel.
Jeg antager at der fra Bergens teater er indbetalt til Dem 400 kroner for første gangs opførelse af «Rosmersholm» samt at forrige års udbytte af mine aktier i Bergens kreditbank er disponibelt. I så fald beder jeg mig beløbet godhedsfuldt tilsendt, – naturligvis med fradrag af muligens havte udbetalinger.
Derhos vilde jeg gerne have et exemplar af Garborgs fortælling «Mannfolk». Jeg har hørt denne bog rosende omtalt i flere henseender, og skønt den er på målet
 
 
Faksimile
bør jeg vel altså læse den.
Det er nok ellers en tækkelig literatur, man er i færd med at grundlægge i Kristiania! Hans Jægers rå bog har man i sin tid sendt mig og jeg gennemlæste den så nogenlunde. «Albertine» kender jeg ikke og bryder mig heller ikke om at stifte bekendtskab med den. For resten er det umuligt andet end at alt dette literære pøbelvæsen kun er en forbigående forvildelse. Men det viser i hvert fald klarlig nok at vort folk endnu ikke på langt nær er modent for frihedens idéer.
Her nede begynder nu våren så småt at bebude sig med mildt solskinsvejr. Hjemme har vel vinteren sin magt endnu.
Med vore bedste hilsener tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her